Myelomatose, knoglemarvskræft med udgangspunkt i en B-lymfocyt (se immunologi (immunsystemet)), som derefter i form af en stamme (klon) af identiske plasmaceller breder sig pletvis i knoglemarven. Plasmacellerne danner et abnormt, monoklonalt immunglobulin (M-komponent), som kan påvises i blodet. Dele af det abnorme immunglobulin, dets lette kæder, udskilles i urinen, hvor de kan påvises som Bence Jones-protein.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet myelomatose kommer af latin myeloma, af græsk myelon 'marv', og -ose.
Sygdommen forekommer især hos ældre og viser sig ved nedbrydning af knoglevæv, især i rygsøjlen, hvilket medfører knoglesmerter, forøget risiko for knoglebrud og højt indhold af calcium i blodet. Sygdommen ledsages desuden af nedsat nyrefunktion pga. ophobning af immunglobulinet i nyrerne, anæmi samt infektions- og blødningstendens. Behandlingen består i kemoterapi og strålebehandling. Der optræder ca. 370 nye tilfælde om året i Danmark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.