myelomatose

Artikelstart

Myelomatose, knoglemarvskræft med udgangspunkt i en B-lymfocyt (se immunologi (immunsystemet)), som derefter i form af en stamme (klon) af identiske plasmaceller breder sig pletvis i knoglemarven. Plasmacellerne danner et abnormt, monoklonalt immunglobulin (M-komponent), som kan påvises i blodet. Dele af det abnorme immunglobulin, dets lette kæder, udskilles i urinen, hvor de kan påvises som Bence Jones-protein.

Faktaboks

Etymologi
Ordet myelomatose kommer af latin myeloma, af græsk myelon 'marv', og -ose.

Sygdommen forekommer især hos ældre og viser sig ved nedbrydning af knoglevæv, især i rygsøjlen, hvilket medfører knoglesmerter, forøget risiko for knoglebrud og højt indhold af calcium i blodet. Sygdommen ledsages desuden af nedsat nyrefunktion pga. ophobning af immunglobulinet i nyrerne, anæmi samt infektions- og blødningstendens. Behandlingen består i kemoterapi og strålebehandling. Der optræder ca. 370 nye tilfælde om året i Danmark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig