Artikelstart
En musvit er en meget almindelig dansk ynglefugl i mejsernes familie. Den danske bestand omfatter ca. 700.000-1.000.000 par. Den er grøn, gul, grå, sort og hvid. Med en længde på 14 cm er musvitten den største danske mejse og samtidig den mest velkendte, idet den forekommer i haver overalt i landet og gerne kommer til foderbrættet. Den findes i øvrigt i al slags skov. Sangen er en taktfast, noget variabel "filen", fx titidy.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led vist af mejse, 2. led lydefterlignende ord.
- Også kendt som
-
Parus major
Da den er almindelig og villigt benytter opsatte redekasser, er den et taknemmeligt studieobjekt og én af de bedst undersøgte fugle. Den er udbredt i det meste af Europa og Asien samt i Nordafrika.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.