Muslingekrebs
Muslingekrebs (Ostracoda) under kraftig forstørrelse.
Muslingekrebs
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Muslingekrebs er en klasse af 0,2-3 mm lange krebsdyr, som er lukket inde i en toklappet skal og derfor kan minde lidt om bittesmå, svømmende muslinger. Der kendes ca. 13.000 nulevende arter.

Faktaboks

Også kendt som

Ostracoda

Udseende

Skematisk tegning af en muslingekrebs.

.

Kroppen er kort og uleddet. Der er et pandeøje, to par følehorn til fremdrift og fødeoptagelse, tre par munddele, et par gangben og et par stærkt bøjelige renseben. Det hele er lukket inde i den toklappede skal, som har en lukkemuskel og et elastisk bånd i ryggen. Skallerne kan være glatte og porcelænsagtige eller hårede, vortede eller stærkt uregelmæssige med store bukler og knuder.

Levested og levevis

De nulevende muslingekrebs omfatter to ordner: Myodocopida, som har en bladformet, tornklædt hale (furca) og en konveks nedre skalkant, samt Podocopida, der har en stavformet eller rudimentær furca og en lige eller konkav skalkant.

Myodocopida er udelukkende marine og fortrinsvis pelagiske, med en halv snes danske arter. Af Podocopida findes der i Danmark ca. 80 arter i havet og ca. 65 i ferskvand, især i vegetationsrige damme. Her findes de mellem planterne eller på bunden. Mange små former lever i hulrummene i skalgrus eller mellem sandskorn og kan her være uhyre talrige. Nogle kan klare sig i små temporære damme eller i fugtigt mos, idet æggene kan tåle udtørring. En brasiliansk art lever udelukkende i små vandlommer i bladskeder hos planter i ananasfamilien.

De fleste muslingekrebs lever af småpartikler, som de filtrerer fra vandet, men nogle af de større er rovdyr. Æggene opbevares enten i en rugepose eller afsættes på planter eller frit i vandet. De piskeformede spermatozoer er de største i dyreriget, op til 6 mm (100 gange længere end menneskets) og 3-8 gange hele dyrets længde, men der er kun en halv snes af dem. Ved fødslen har ungerne skal og tre par lemmer.

Evolution

Muslingekrebsenes historie kan føres mere end 520 millioner år tilbage til Tidlig Kambrium. De ældste former var ofte mere end 0,5 cm lange og således langt større end de fleste nulevende arter; Leperditia fra Silur (439-409 millioner år før nu) var helt op til 3 cm lang. Muslingekrebs er almindelige i mange aflejringer og anvendes til geologisk aldersbestemmelse og karakterisering af fortidige miljøer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig