musiksociologi

Musiksociologi, fællesbetegnelse for deldiscipliner i musikvidenskab og sociologi. I musikvidenskaben undersøger musiksociologien, hvordan samfundet er bestemmende for det musikalske udtryk. Den sociologiske analyse af musik spænder fra marxistisk motiverende afspejlingsteorier om, at musikken "ligner" samfundet, fx at renæssancens polyfoni med klart definerede stemmer udtrykker et samfund, som består af klart adskilte sociale lag, til mere subtile tolkninger af musikalske strukturers og udtryks forhold til samfundets kulturelle egenart. Som sociologisk disciplin retter musiksociologien sig imod musikkens samfundsmæssige rolle, dens publikum, institutioner og relationer.

Musiksociologiens historiske perspektiv betegnes sædvanligvis musikkens socialhistorie, rettet imod studier af musikkens funktion og institutioner i historisk perspektiv, og udvider således musikhistoriens genstandsfelt fra form- og stilhistorie til også at omfatte musikkens omgivelser og institutioner og dens eksterne relationer.

Musiksociologien beskæftiger sig med mennesker og musik i en given kulturel sammenhæng. Derved ligner den musiketnologien, men musiksociologien retter sig dog især mod mere sammensatte civilisationer med deres mere komplicerede formelle og mentale sammenhænge. Musiksociologien forsøger at undersøge, forklare og forstå disse kulturers skaben, produktion og forbrug af musik. Derved nærmer den sig tillige dels musikpsykologien, hvis metoder kan være med til at belyse musikoplevelsens natur, dels musikæstetikken, hvis metoder kan give næring til den sociale tolkning af musik.