Musikradio er et radioformat, hvor musikken er det primære indhold især i form af musikproduktioner musikindspilninger udgivet fra pladeselskaberne, men også i form af live-transmissioner fra koncerter.

Musikradiokanaler er typisk defineret ud fra en musikgenre, fx danskpop, rock, jazz eller klassisk, og henvender sig til bestemte målgrupper. Nogle musikradiokanaler indeholder også musikformidlende indhold, mens andre udelukkende spiller musik døgnet rundt. I dag anvender de fleste musikradiokanaler algoritmestyrede playlister, så radioværtens rolle som musikformidler er forsvundet på mange kanaler.

Public service og kommerciel musikradio

Institutionelt kan man skelne mellem to former for musikradio:

1) Statsstøttet public service-musikradio, som Danmarks Radios musikradiokanaler P2, P3, P4, P5, P6Beat, P7Mix og P8Jazz, hvor musikken ikke kun skal underholde, men også har en oplysende og dannende funktion i forhold til den brede befolkning.

2) Kommerciel musikradio som NOVA, The Voice og Radio 100, der er afhængige af høje lyttertal for at tiltrække annoncekroner skal tiltrække så mange lyttere som muligt, så de kan tjene penge på annoncesalg. Lokalradioer kan både være statsstøttede og kommercielle.

På et globalt og digitaliseret marked eksisterer der i dag en mangfoldighed af musikradiokanaler tilpasset den enkelte lytters smag og præferencer. Med digitaliseringen har musikradioen fået stærk konkurrence fra musikstreamingtjenester som Spotify og iTunes, som samtidig trækker på nogle af konventionerne fra traditionel musikradio i form af værtsbaserede formater, hitlister etc.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig