musikfilm

Artikelstart

Musikfilm, filmgenre, hvor populærmusik indgår som hovedingrediens. Genren, der dækker både fiktions- og dokumentarfilm, opstod med rock and roll-filmen Rock Around the Clock (1956) med bl.a. Bill Haley og Jailhouse Rock (1957, Med knyttede næver) med Elvis Presley.

Af berømte musikfilm kan nævnes Beatlesfilmen A Hard Day's Night (1964), Don't Look Back (1967, Se dig ikke tilbage) om Bob Dylan på turné, og den dokumentariske Woodstock (1970).

Siden 1980'erne har musikvideoen trængt genren tilbage. Nyere eksempler er Pink Floyd: The Wall (1982), Truth or Dare: In Bed with Madonna (1991) og Spice World (1997).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig