Tilbagelevering af kunst- og kulturgenstande, som kolonimagter eller andre økonomisk overlegne magter uretmæssigt har taget fra fx koloniserede områder, ses i stigende grad. I mange nye stater er der kun få kulturelle vidnesbyrd tilbage fra tiden før kolonialismen, og der er et udtalt ønske om, at genstande, der er ført ud af landet, skal afleveres tilbage.

Faktaboks

Også kendt som

repatriering

Debatten omkring tilbagelevering handler blandt andet om etik, kulturel identitet og kolonialt ansvar.

Kulturværdier taget fra tidligere kolonier

Der er i de tidligere kolonier stærke ønsker om at få tilbageført de kulturværdier, som i kolonitiden blev ført til europæiske museer, eller som senere blev udført af økonomisk overlegne lande i forbindelse med videnskabelige ekspeditioner. Dette gælder fx Grækenland og Tyrkiet, som ønsker at få udleveret de arkæologiske skatte, der i 1800-tallet blev ført til London og Berlin i ly af britisk og tysk overmagt. For at beskytte landene imod yderligere kulturel udplyndring har FN indført restriktioner imod handel med visse antikviteter.

Nationalmuseets tilbagelevering

I Danmark er store dele af Nationalmuseets grønlandske samlinger i 1900-tallets slutning overdraget til det grønlandske hjemmestyre, ligesom de islandske håndskrifter efter en folketingsbeslutning blev delt mellem Danmark og Island. I 2002 blev flere hundrede færøske genstande tilbageført fra Nationalmuseet til Færøerne.

Provinsmuseer leverer tilbage

Tilsvarende krav, om end i langt mindre målestok, kan opstå, når et provinsmuseum ønsker klenodier fra Nationalmuseets samlinger, eller et nyt lokalmuseum kigger langt efter købstadens samlinger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig