museologi | lex.dk – Den Store Danske

Museologi er forskningen i museale processer som fx indsamling, registrering, bevaring og formidling. Det er et tværvidenskabeligt fagområde, hvor der forskes i teoretiske og praktiske spørgsmål, som vedrører kulturarv, naturarv og kunst og deres institutioner, især museerne. Ofte skelnes der mellem museografi, som er betegnelsen for det praktiske museumsarbejde, og museologi, som er museumsfeltets akademiske teori.

Faktaboks

Etymologi: Ordet museologi er dannet af museum og -logi. Det betyder 'videnskaben om museerne'.

Den traditionelle, den nye og den kritiske museologi er tre bærende retninger inden for dette felt.

Museologi som akademisk disciplin

Som akademisk disciplin opstod museologien i 1950'erne. Den spirede frem via antropologiske, historiske og kunsthistoriske studier af det moderne museum, som det tog form i slutningen af 1800-tallet. Museologi er betegnelsen for en teoretisk og metodisk undersøgelse af museumsinstitutionen og dens historiske udvikling, dens udstillinger, samlinger m.m. samt dens sociale, politiske og kulturelle rolle i samfundet.

Fra sin begyndelse var museologien knyttet til idéen om museet som offentlig dannelsesinstitution, som var kendetegnet af en ambition om, at museet skulle være åbent og tilgængeligt for alle – og at det skulle repræsentere folkets forskellige værdier, meninger og kulturer.

Ifølge den tidlige museologi var museets funktion primært at danne og uddanne offentligheden, civilisere og disciplinere befolkningen og støtte op om nationalstatens magt, identitet og historie. Museets rolle blev derfor at skelne mellem, hvilke museumsobjekter der var værd at bevare, og hvilke historier og kulturer der skulle forskes i og udstilles.

Den nye museologi

Den kritiske museologi ønsker en etisk museumspraksis, der afkolonialiserer museerne og deres samlinger, herunder tilbagelevering af ulovligt indsamlede kunst- og kulturgenstande fra fx tidligere koloniserede områder. Tilbagelevering handler om etik, kulturel identitet og kolonialt ansvar.

Begravelseskrukker fra Egypten

Af Bandphoto//Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

I 1960'erne opstod et skift inden for museologien mod en såkaldt ny museologi. Denne ønskede at udfordre den tidlige museologis idé om museets sociale og politiske rolle i samfundet. Den ny museologi slog igennem i 1980'erne, og den var stærkt påvirket af tidens kritiske kultur- og samfundsteori. Den engelske museumsforsker Peter Vergo markerede dette skift med antologien The New Museology (1989).

Forholdet mellem den nye og den traditionelle museologi

ENIGMA er museet for post, tele og kommunikation. ENIGMA formidler kommunikationshistorie til alle aldersgrupper og udforsker, hvordan teknologi har ændret, hvordan vi kommunikerer med hinanden i dag. ENIGMA laver udstillinger med særlig relevans for børn og unge, og som skaber rum for samtale og debat. Formålet er at gøre os som borgere mere kritiske over for vores medier.

Museet Enigma - Museet for post, tele og kommunikation.

Af Anders Holst Pedersen//Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Hvor den traditionelle museologi opfattede museet som en kulturel autoritet, der objektivt skulle formidle historien og museumsgenstandene, tager den nye museologi udgangspunkt i, at alle samfundsinstitutioner er ideologiske og politiske konstruktioner, og at et museum derfor ikke kan formidle objektivt. Den nye museologi opfattede museet som medium for forskellige former for kommunikation, som konstruerer viden.

Den nye museologi ønskede at gentænke det moderne museum, der blev opfattet som elitært og isoleret fra den øvrige verden. Samtidig kritiserede denne nye retning det moderne museum for at have skabt en ekskluderede museumskultur, som alene henvendte sig til udvalgte sociale grupper og deres kultur, æstetik og historie.

Flere brugergrupper

Museum Ovacati har en mission om gennem kunst og kulturhistorie at formidle emner om sindet, psykiske lidelser og sårbarhed med henblik på at skabe forståelse for og aftabuisere psykiske lidelser. Museet arbejder bevidst ud fra et sæt af værdier, der tæller inklusion og social, kulturel og miljømæssig ansvarlighed. Museet driver også åbne kreative værksteder, som er målrettet mennesker med psykiske lidelser.

Museum Ovacati

Af Casper Dalhoff//Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Den nye museologi fokuserer på kommunikation og formidling, der repræsenterer flere brugergrupper. Man henvender sig i langt højere grad bevidst til modtagere med forskellig alder, køn, etnicitet og kulturel baggrund, og museet kan på den måde spille en aktiv rolle i forhold til at bekæmpe diskrimination, ensomhed, mistrivsel og social ulighed i samfundet. Samtidig inddrages brugerne i langt højere grad interaktivt.

Den kritiske museologi

Den kritiske museologi opstod i 1980'erne og 1990'erne og påpegede, at for få museer lever op til de forandringer, den nye museologi arbejdede for. Udgangspunktet er, at mange museer har bidraget til historien om det kolonialistiske og kulturelt overlegne Europa, og at der aktivt skal gøres op med denne tradition. Retningen er påvirket af kritisk teori, bl.a. Michel Foucault og Jean-François Lyotard.

Den kritiske museologi ønsker at udvikle en museumspraksis, som reflekterer over de etnocentriske problemstillinger. Museerne ses som institutioner, der kan bidrage til interkulturelt samarbejde og skabe rammer om en dialog, hvor ny kulturel og politisk mening dannes og diskuteres. Museer verden over undersøger i dag, hvordan de kan udvikle sig til egentlige kritiske museer, der bruger deres samlinger til at skabe et demokratisk forum for åben dialog og en kritisk diskussion, der kan give stemme til underrepræsenterede, sociale grupper.

Den kritiske museologi er mindre rettet mod museets funktioner (indsamling, registrering, bevaring og formidling) og mere mod en analyse af museets værdier og etiske regelsæt. Kritisk museologi er generelt optaget af, hvordan museerne gennem deres udstillinger og øvrige formidlingsaktiviteter kan bidrage til løsningen af samfundsproblemer som fx social udsathed eller mistrivsel. Fokusområderne er spørgsmål som diversitet, menneskerettigheder og afkolonialisering samt social, kulturel og miljømæssig bæredygtighed.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

Dictionary of Museology, red. af Francois Maitresse, 2023.
Museologi mellem fagene af Lise Skytte Jakobsen, Anne Brædder, Vinnie Nørskov og Ane Hejlskov Larsen, 2021.
From museum critique to the critical museum, red. af Katarzyna Murawska-Muthesius og Piotr piotrowski, 2015.
Museums and Education- Purpose, Pedagogy, Performance, Eilean Hooper-Greenhill, 2007.
The new Museology, red. af Peter Vergo, 1989.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for museum

Mette Thobo-Carlsen

Ph.d.