Murbrækker, ty. Mauerbrecher, krigsmaskine til at slå mure og porte ind med. Murbrækkeren, der blev anvendt i oldtiden og middelalderen, bestod af en tung, jernbeslået bjælke ophængt i tove i et transportabelt stillads, således at bjælken kunne bringes i svingninger med den ene ende rettet mod muren eller porten.