Muralismo, politisk og socialt engageret kunstretning inden for muralmaleriet, der udviklede sig i Mexico efter revolutionen i 1910 og kom til at præge landets byggeri.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet muralismo er spansk, af mural 'vægmaleri' og -ismo, se -isme.
Blandt de betydeligste, såvel stilmæssigt som indholdsmæssigt meget forskellige, repræsentanter var Diego Rivera, D.A. Siqueiros, J.C. Orozco og Juan O'Gorman med store vægmalerier til bl.a. Palacio Nacional og kongrescentret i Mexico City.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.