Mundharpe, jødeharpe, mundgige, musikinstrument af varierende størrelse og materiale (fx bambus eller metal), kendt over hele verden. Det består af en tunge fæstnet i den ene ende til en ramme, der holdes foran den spillendes let åbne mund; tungens frie ende knipses, hvorved der opstår en brummen. Ændringer i mundhulens form fremhæver forskellige overtoner, ligesom tonernes kvalitet kan kontrolleres gennem vejrtrækningen.
mundharpe
Mundharpe. Instrumentet blev indført i Europa i middelalderen. Det betragtes som et folkemusikinstrument og anvendes både som melodi-, rytme- og signalinstrument.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.