muldvarpegnavere

Artikelstart

Muldvarpegnavere, Bathyergidae, familie af stærkt specialiserede, gravende gnavere, hvis systematiske placering i gnaverordenen endnu er uafklaret. Familien omfatter ca. 22 arter i seks slægter, alle fra Afrika syd for Sahara.

Det er pølseformede dyr med korte lemmer, kort hale og store hoveder med veludviklede gnavertænder; øjne og ører er små. Den største art, Bathyergus suillus, kan veje op til 1,8 kg, den mindste, nøgenrotten, Heterocephalus glaber, er 8-15 cm lang og vejer 25-70 g.

Familien omfatter både enligt levende og sociale arter. Nøgenrotten og måske til en vis grad damaraland-muldvarperotten, Cryptomys damarensis, har som noget ganske enestående inden for pattedyrene udviklet et eusocialt samfundssystem, der minder om termitters (se insekter (insektsamfund)).

Nøgenrotten

Nøgenrotten findes i Etiopien, Somalia og Kenya. Den er den eneste pelsløse muldvarpegnaver; dens rynkede, lyserøde hud er kun sparsomt udstyret med varbørster. Den lever i flokke på 70-80 dyr (undertiden op til 300), som aldrig kommer op på jordoverfladen, men tilbringer livet i et veludviklet, op til 3 km langt gangsystem. I gangene ligger temperaturen på omkring 28-30 °C, som også er dyrenes kropstemperatur; nøgenrotter er faktisk vekselvarme. Føden er rødder og knolde, som flokkens medlemmer graver sig hen til i fællesskab; de kan danne veritable "brandspandskæder", hvor de i flok sparker jorden bagud og op på overfladen. Artens tilstedeværelse i det tørre landskab afslører sig ved de små jordhøje, som herved dannes.

Kun én hun, dronningen, parres og får unger, normalt omkring 12 i kuldet, men op til 27, det største antal for noget pattedyr, er også set. Ungerne passes af hele flokken. De øvrige hunner stresses af den aggressive dronning, og hun undertrykker deres brunstcyklus vha. feromoner. Kun 1-3 af flokkens hanner får lov at parre sig med dronningen. Disse hanner holder til i det centrale kammer, hvor også ungerne passes. Når en dronning dør, kæmper flokkens hunner om dronningestatus, og vinderen vokser i størrelse ved at blive længere (såkaldt telescoping).

De enkelte nøgenrottekolonier er isolerede; fremmede dyr angribes energisk af koloniens arbejdere og jages bort. Inden for kolonien er alle medlemmer derfor stærkt indavlede, hvilket — ligesom hos termitter — menes at være en del af forklaringen på, at denne særlige samfundsstruktur kan opretholdes.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig