Muffe, tilbehør til vinterdragten, hvori hænderne kan holdes varme. Muffen har form som en cylinder med åbning i begge ender og er oftest fremstillet af pelsværk eller fløjl. I 1600- og 1700-t. brugtes den af begge køn og var et standsprivilegium forbeholdt overklassen. Den forsvandt fra mandsdragten i begyndelsen af 1800-t., mens muffer til kvinder var moderne indtil 1930'erne.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet muffe kommer via tysk fra fransk moufle, af middellatin muffula 'pelshandske'.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.