Blandt de mange mosser, der hører til mosernes typiske plantevækst, er tørvemosserne (Sphagnum spp.), de mest særprægede. De dækker store dele af vådområderne, som de forandrer til et levested, der opfylder tørvemossernes egne krav, men som kun få andre planter kan tåle. Tørvemosser bytter brintioner, produceret ved stofskiftet, ud med metalioner, og levestedet bliver surt og næringsfattigt.
Tørvemosserne selv er levested for et uhyre rigt mikroliv. På bladene er der mange bakterier, alger og andre encellede organismer. Cyanobakterier (blågrønalger) danner kvælstofforbindelser, der kan udnyttes af både tørvemos og alger, bl.a. de mange kiselalger (diatoméer) og desmidiacéer. Blandt de encellede "dyr" er de skalbærende amøber de mest iøjnefaldende. Der er også mange slags små flercellede dyr, fx hjuldyr, vandmider, bjørnedyr og gastrotricher.
Miljøfaktorerne i tørvemosset kan svinge meget, fra time til time, fra måned til måned, og fra overfladen til få cm nede. Varme og kølighed, iltrige og iltfrie områder ligger tæt på hinanden. Mikroorganismerne i tørvemosset kan tåle lidt af hvert. De fleste lever i vand, men kan tåle at tørre ud (se kryptobiose). Andre organismer flytter sig efter omstændighederne, fx alm. piratjagtedderkop, Piratus piraticus; når Solen står højt, kan der blive for varmt, men blot et par cm nede i tørvemosset finder edderkoppen kølighed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.