mose - mosefund

Mose - mosefund, Mosefund er fællesbetegnelse for oldtidsfund i moser såsom mosepotter, moselig, jernalderens krigsbytteofre o.a. I Danmark har tørvedannelsen gennem årtusinder skabt gunstige betingelser for bevaring af fortidens efterladenskaber pga. de iltfattige forhold et stykke under mosens overflade, som hindrer forrådnelse. Bevaringsforholdene i moserne er forskellige, alt efter om miljøet er kalkrigt (basisk) eller kalkfattigt (surt). I basisk tørv er der gode betingelser for bevaring af knogler og redskaber af træ, ben og tak. I sure miljøer bevares træ, skind, tøj og hår, sådan som det er tilfældet for flere af vore moselig; derimod vil knogler blive opløst. Humussyrerne er med til at give lig en brunlig farve. Denne konserverende ligforandring i surt mosemiljø kaldes mosegarvning.

Brugen af tørv som brændsel frem til nutiden har ført til mange af vore mest betydningsfulde arkæologiske fund. Bopladser fra den ældre stenalder er bevaret i moser, fordi de var anlagt på mosebund ved bredden af datidige søer, fx kendes hyttetomter fra Maglemose-kulturen. Fund fra yngre stenalder er talrige, hvilket skyldes den udbredte skik at nedsænke ofre i mosens vandfyldte overflade eller direkte i små vandhuller i mosen. Det gælder specielt måltidsrester, lerkar, flintøkser og ravsmykker, men også mennesker er ofret på den måde.

Mange enestående fund fra bronzealderen, Solvognen, lurer, guldringe, våben og kvindesmykker, stammer fra moser og tolkes som ofre. Fra jernalderen kendes talrige mosefund, heriblandt Hjortspringfundet, Gundestrupkedlen, Dejbjergvognene og flere store fund af krigsbytteofre.

Læs også om moselig.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig