Mortgage, (eng., af oldfr. morgage, af mors 'død' og gage 'pantsætning'), common law-udtryk for pantsætning af fast ejendom eller løsøre med det formål at sikre betaling af et pengebeløb. Ved mortgage etableres der en slags lien, idet rettighedshaveren får mulighed for at opnå fyldestgørelse forud for de øvrige kreditorer, hvis skyldneren ikke betaler frivilligt.