morkel

Morkel. Keglemorkel (Morchella conica).

.

Morkel, Morchella, slægt i bægersvampordenen. Det antages, at der er få, men meget variable arter, og alle er eftertragtede pga. deres velsmag. I Danmark kan de findes i forsommeren på muldrig, ofte kalkholdig jord. Spiselig morkel, Morchella esculenta, findes især i løvskove, den mindre kødfulde hættemorkel, M. semilibera, i haver og parker. Keglemorkel, M. conica, vokser i nåleskove.

Faktaboks

Etymologi
Ordet morkel kommer af tysk Morchel, af omstridt opr.

I lande, hvor morkler er almindelige, tørres de og sælges til meget høje priser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig