moppe (hund)

En moppe er en lille selskabshund af karakteristisk ydre: rundt hoved med store, runde øjne og rynket, sortmasket ansigt, kroppen kort og kompakt med folder over nakken, benene lige og kraftige, krøllet hale og tæt, blød pels af grå, gulgrå (fawn) eller sort farve. Den er lærenem, livlig og meget hengiven, en typisk enmandshund. Dens milde sind gør den mere og mere populær som familiehund. Moppen har en stor personlighed. Den kræver ikke megen pelspleje eller megen motion og er meget tolerant.

Moppen stammer fra Kina, hvor den er kendt fra omkring 600 f.v.t. som kejserlig hofhund. Den kom til Europa i 1500-tallet med hollandske søfarere. I 1572 blev Vilhelm 1. den Tavse af Oranje reddet fra et natligt overfald, fordi hans moppe vækkede ham. Dette anses for begyndelsen til hundens enorme popularitet i de højeste kredse gennem de følgende århundreder. Første kendte danske ejer var Christian 4.

Moppens storhedstid var 1700-tallet, hvor den blev hoffernes og overklassens hund og nærmest fast tilbehør til rokokodamers påklædning, ligesom den blev et yndet motiv i kunsten, fx hos Hogarth og Goya. Et kuriøst eksempel på moppens popularitet er mops-ordenen, opstået som et katolsk alternativ til frimurerordenen; datidens mange porcelænsmops var tænkt som gaver mellem ordenens medlemmer.

I løbet af 1800-tallet blev moppen især borgerskabets hund og sank ned i karikaturen. Dens rolle i kunst og litteratur var næsten altid komisk, fx i H.C. Andersens Hjertesorg (1853). Hertil bidrog racens notoriske madglæde, som gør det let at forkæle den til grotesk fedme: Fede mopper optræder i mange af datidens vittighedstegninger, fx af Fritz Jürgensen og Wilhelm Busch. Moppens popularitet faldt i begyndelsen af 1900-tallet for senere igen at stige.