monoklonalt antistof

Monoklonalt antistof kan fremstilles i laboratoriet vha. hybridomceller. En mus immuniseres ved indsprøjtning af et udvalgt antigen, hvorved musen danner specifikke antistoffer mod antigenet. De antistofproducerende lymfocytter (her symboliseret med rødt) i musens milt isoleres og blandes med fremdyrkede kræftceller, symboliseret med blåt (myelomceller), der har evigt liv ved tilstrækkelig næringstilførsel. Ved tilsætning af polyethylenglykol kan nogle af de to typer celler bringes til sammensmeltning (fusion), hvorved der dannes hybridomceller med dobbelt kromosombesætning, symboliseret med rødt/blåt. Ved at ændre på næringsmediet opnås, at kun hybridomcellerne deler sig, mens de andre celletyper dør ud. Ved testning med det udvalgte antigen udvælges de hybridomceller, der producerer det ønskede antistof, hvorefter de som en stamme (klon) af identiske celler kan fortsætte med at dele sig og producere identiske monoklonale antistoffer, så længe det ønskes.

.

Monoklonalt antistof, antistof, der kan fremstilles kunstigt i et hybridom, som er dannet ved sammensmeltning (fusion) af en enkelt B-lymfocyt med en myelomcelle, der er en særlig type kræftcelle. Hybridomet kan opformeres til det ønskede antal celler med samme arveanlæg, en klon.

Faktaboks

etymologi:
Ordet monoklonal kommer af mono- og klon.

Teknikken blev udviklet 1974-76 af G. Köhler og C. Milstein; det indbragte dem nobelprisen, som de delte med N. Jerne i 1984. Dette teknologiske gennembrud inden for immunologi skabte mulighed for at fremstille helt rene og specifikke antistoffer, der muliggør avanceret immunologisk diagnostik (se histokemi) og behandling.

Man har siden kunnet fremstille monoklonale antistoffer i stor målestok ved gensplejsning af antistofgener (se bioteknologi). Se også antistoffer og immunologi (immunologiske teknikker).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig