modsætningsslutning

Artikelstart

Modsætningsslutning, ræsonnement bl.a. inden for jura, hvorved man slutter fra en lovregels manglende omtale af et bestemt forhold til, at der for forholdet skal gælde den modsatte lovregel. Andre omstændigheder end lovreglens ordlyd er afgørende for, om det er berettiget at slutte modsætningsvist. Hvis reglen fx er "hunde må ikke medtages", vil det ofte være korrekt at slutte, at en kat må medtages; at medtage en bjørn vil derimod kun være berettiget, hvis der er en særlig grund til at udelukke netop hunde og ikke andre dyr.

Se også analogi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig