modernitet

Modernitet, modernisme, inden for samfundsvidenskaben og humaniora oftest benyttet som beskrivende begreb for nogle udviklingstræk, der primært har karakteriseret de vestlige samfund siden 1600-t., for nogle teoretikere dog først fra slutningen af 1700-t. Betegnelsen har imidlertid en dobbeltbetydning, da den dels dækker over en række karakteristika ved det moderne samfund, dels betegner en særlig tidsperiode.

Analyse og diskussion af modernitet har været ledetråden for både den klassiske samfundsteori (hos fx F. Hegel, Marx, M. Weber og É. Durkheim) og i nyere teorier (af bl.a. D. Bell, A. Giddens, M. Foucault, J. Habermas og N. Luhmann). Modernitet fungerer som et begreb, der kontrasterer det traditionelle og det moderne samfund. I klassisk og moderne samfundsteori forbindes modernitet ofte med nationalstatens fremvækst, udviklingen af kapitalismen, industrialiseringens gennembrud, urbaniseringsprocesser, sekularisering og en stigende grad af rationalisering, differentiering og specialisering af alle områder af samfundslivet.

Igennem 1980'erne og 1990'erne har nyere samfundsteoretikere (fx Z. Bauman, J. Baudrillard, J. Lyotard) imidlertid foreslået, at samfundet nu bevæger sig hinsides moderniteten i retning af postmodernisme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig