modern dance

Modern dance, vestlig scenedans, opstået som en reaktion på den klassiske ballets udtryk. I Amerika anvendes begrebet om dansen i begyndelsen af 1900-tallet først og fremmest af Isadora Duncan, der opfattes som moderen til modern dance, men også af Doris Humphrey og Martha Graham.

I Europa er begrebet især knyttet til dansen omkring Serge Diaghilev, manden bag Les Ballets Russes i 1909 i Paris, der inspirerede koreografer som Mikhail Fokin, Vaslav Nijinskij og Léonide Massine. Deres dans tog afsæt i den klassiske balletteknik, hvorfor den snarere bør kaldes "modern ballet".

Den efterfølgende toneangivende dansegeneration i Europa blev anført af Rudolf von Laban og Mary Wigman, der baserede dansen på såkaldt naturlige bevægelser, og som dermed lå tættere på den amerikanske modern dance.

Modern dance og modern ballet er således mindst to forskellige ting. Modern dance er desuden ofte brugt i flæng med contemporary dance og som tidsmæssig adskillelse fra den senere postmodern dance.

Derudover er begrebsforvirringen ikke blevet mindre af, at moderne dans også anvendes inden for standarddanse. I dansk daglig tale bruges moderne dans simpelthen om scenedans, der ikke er klassisk ballet. Se også black dance.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig