Moderlud, (1. led moder), væske, hvorfra der er udskilt krystaller ved fremstilling af fx sukker eller salt. Moderluden vil være mættet med det stof, der er udkrystalliseret, men vil desuden indeholde den oprindelige opløsnings urenheder. Moderluden fra fremstilling af roesukker kaldes melasse.