model - gengivelse af et objekt

Model. Forskellige modeller for DNA. DNA i den normale dobbeltspiralformede struktur. De to modsatrettede strenge løber parallelt og holdes sammen af svage brintbindinger mellem baserne. Som hovedregel gælder det, at guanin (G, lilla) altid danner par (baseparrer) med cytosin (C, blå) og adenin (A, grøn) med thymin (T, rød). Afstanden mellem baseparrene er normalt 0,34 nm. Baserne holdes på plads af ringformede sukkergrupper, der er koblet sammen i lange kæder vha. en fosfatgruppe (P). Retningen af hver DNA-streng angives ved betegnelsen på de kulstofatomer i sukkerdelen, der er forbundet til fosfatgruppen (5'-C og 3'-C). DNA-strengens ender benævnes derfor 5'- og 3'-enden. Den 2 nm brede DNA-spiral foretager en fuldstændig drejning for hver 3,4 nm og har en karakteristisk bred og smal fordybning i strukturen, kaldet hhv. major og minor groove. I pindemodellen af DNA ses, at de baseparrede cykliske ringsystemer, der udgør den centrale del af DNA-strukturen, ligger oven på hinanden som trappetrin i en vindeltrappe. Fosfaterne og sukkerdelen vender ud mod omgivelserne. Brint er ikke tegnet med. Spacefilling-modellen giver det mest realistiske billede af DNAs struktur; her er brintatomerne (lyseblå) medtaget, så man kan se, hvor kompakt molekylet egentlig er. De øvrige farvekoder er: kulstof (grå), kvælstof (mørkeblå), ilt (rød) og fosfor (orange). De to grooves ses tydeligt.

.

Model, (via ty. eller fr. fra lat. modulus 'målestok, skala', dim. af modus 'måde, mål'), fysisk, billedlig, matematisk eller sproglig gengivelse af et objekt i en bestemt henseende, fx objektets fysiske proportioner. Således vil et modeltog, der forestiller et virkeligt tog, bl.a. repræsentere forholdet mellem vognenes længde, højde og bredde, skønt modeltoget er meget lille sammenlignet med det virkelige tog. En model repræsenterer sit objekt på basis af lighed i struktur (analogi) mellem objekt og model.

I naturvidenskab spiller modeller en central rolle i forsøget på at opnå beskrivelser, som er anskuelige, baseret på iagttagelser og så vidt muligt i overensstemmelse med eksisterende teorier. Modellen af makromolekylet DNA som en snoet, stigeformet dobbeltspiral kan som togmodellen konstrueres som en fysisk model, der synliggør molekylets proportioner, men i modsætning til togmodellen hviler den på en række fysisk-kemiske kendsgerninger og teorier.

Matematisk formulerede modeller er vigtige. De kan være fremsat som foreløbige beskrivelser som fx Bohrs atommodel, der stred mod eksisterende fysiske teorier, men som gav gode kvantitative forudsigelser. En sådan model vil pege hen mod en ny teori (i dette tilfælde kvantemekanikken). Modeller kan imidlertid også være udledt af en mere kompliceret og omfattende teori. Det gælder fx klimamodeller: Her kender man de underliggende fysiske love for atmosfærens og oceanernes strømninger, men kompleksiteten af systemet er så stor, at en forsimplet model, der forhåbentlig omfatter de væsentlige faktorer, er nødvendig. Et andet eksempel er dyrepopulationer, hvis størrelse søges beskrevet ved en række differentialligninger med få parametre. Selv sådanne modeller er ofte uoverkommelige at løse, og man anvender i vid udstrækning computere til at simulere modellerne. Økosystemer og økonomiske systemer (fx modellen ADAM) lader sig også modellere matematisk. Se økonomiske modeller.

Ofte anvendes udtrykket modelsystem om et virkeligt fysisk eller biologisk system (fx et drevet, dæmpet pendul, en bananflue), der udforskes som mønstergyldigt eksempel på en bredere klasse af fænomener (kaos i fysik, arvelighed i biologi).

Virkeligheden er mere kompleks end modellen. Modellen repræsenterer altid kun aspekter af det virkelige system, og dens grad af sandhed eller beskrivelsesmæssig nytte beror på de antagelser, den hviler på. Forholdet mellem model, data, teori og virkelighed er genstand for filosofiske undersøgelser.

I matematisk logik benyttes termen model om en mængdeteoretisk fortolkning af et formelt system, dvs. en mængde velformede (grammatisk korrekte) udtryk, der ikke før fortolkningen i sig selv har nogen "mening" eller reference til noget virkeligt, se modelteori.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig