mjødurt

Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria).

.

Artikelstart

Mjødurt, Filipendula, slægt i rosenfamilien med ca. 10 arter i den nordlige tempererede zone. Det er flerårige urter med fjersnitdelte blade og små, hvidlige blomster samlet i store toppe. Frugten er en bælgkapsel.

I Danmark vokser to arter: Alm. mjødurt (Filipendula ulmaria, spiraea ulmaria) er 50-100 cm høj med sødligt duftende blomster, der har været anvendt i mjød og andre drikke. Den er udbredt i fugtige og våde områder; knoldet mjødurt (F. vulgaris) er 30-50 cm høj med knoldformet opsvulmede rodgrene. Den vokser på åbne, tørre bakkedrag og skrænter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig