Misthotos, (gr. 'lønmodtager'), i den græske oldtid blev ordet i ental ofte anvendt om en daglejer, der arbejdede for en løn på normalt én drachme om dagen, i flertalsformen, misthotoi, som betegnelse for lejetropper.

Den græske bystats forsvar hvilede på borgerhæren, således at enhver borger blev trænet i våbenbrug og gjorde tjeneste med egne våben, først i linjehæren, til han var 50 år, derefter i reserven, til han var 60. En sådan forsvarsordning medførte en øget tendens til at vælge krig som sit erhverv, især i fattige områder og især i perioder med relativ overbefolkning eller med hyppige krige og specielt borgerkrige, hvor landflygtiges letteste levevej kunne være at lade sig hverve til krigstjeneste.

I arkaisk tid blev græske lejetropper fortrinsvis hvervet af fremmede fyrster eller af græske tyranner, der ikke turde stole på byens borgervæbning. Vort ældste vidnesbyrd er de navne, som græske lejesoldater ca. 600 f.Kr. lod indridse på Ramses 2.s statue i Egypten. Berømtest er den hær på ca. 10 000 græske lejesoldater, som den persiske prins Kyros i 401 f.Kr. hyrede til sit felttog mod sin bror, perserkongen, og som er skildret i Xenofons skrift Anabasis.

I 300-t. f.Kr. blev det mere almindeligt, at bystaterne supplerede og undertiden erstattede borgerhæren med hvervede tropper kommanderet af professionelle condottièrer i stedet for bystatens valgte strateger.

Efter makedonsk forbillede kom de hellenistiske kongers militære magt til at hvile på stående hære af professionelle soldater, som især i krigstid blev suppleret med hvervede lejetropper.

Lejesoldaterne var ofte specialiseret efter hjemsted: Arkadiske hoplitter, thessaliske ryttere, kretensiske bueskytter og rhodiske slyngekastere er de grupper, der hyppigst omtales hos historieskriverne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig