mishnah

Mishnah, studiet af den mundtligt overleverede del af Torahen, som foregik ved at memorere og rekapitulere i modsætning til den skrevne del af Torahen, der læses; efterhånden blev mishnah synonym for halakah.

Faktaboks

etymologi:
Ordet mishnah er hebraisk 'gentagelse'.

Omkring 200 e.Kr. redigerede og arrangerede rabbi Jehuda Ha-Nasi dette stof i samlingen Mishnah. Også andre samlinger har eksisteret, men Jehuda Ha-Nasis Mishnah blev udgangspunktet for de følgende århundreders rabbinske diskussioner, som blev samlet i Talmud. Mishnah falder i seks sederim, ordninger eller hovedafsnit, som alle er inddelt i separate traktater.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig