Mirliton, (fr. 'rørfløjte, legetøjsfløjte', af uklar opr.), lydændrende indretning bestående af en membran af fx pergament, der vibrerer, når der synges, tales eller spilles mod den. Den optræder frit (fx redekam) eller spændt ud over et rør (kazoo).