mirakelhvede

Mirakelhvede, hvedesorter med højt udbytte. De første blev udviklet i Mexico under et forædlingsprogram iværksat i 1940'erne under ledelse af Norman E. Borlaug, ophavsmanden til den grønne revolution.

Resultatet blev særlig modstandsdygtige varieteter med korte, stive strå og grenede aks med særlig mange korn; desuden var vækst og modning hurtig.

Efter indførelsen af den nye hvede i Mexico i begyndelsen af 1960'erne tredobledes høstudbyttet, og ved introduktionen til det sydlige Asien i 1965, især til Pakistan og Indien, øgedes udbyttet med 60%.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig