minoritetssprog

Minoritetssprog er sprog, som i en nationalstat, delstat eller lignende anvendes af et mindretal, og som i forhold til flertallets sprog oftest har en ringere eller slet ingen officiel status.

Talforholdet alene er således ikke afgørende. I eksempelvis Schweiz er det store flertals sprog tysk, mens tre mindretal anvender fransk, italiensk eller rætoromansk, men nationalt er de fire sprog formelt ligestillede. Ved siden af nationalsproget spansk (castiliansk) har catalansk, galicisk og baskisk officiel status inden for de respektive regioner af Spanien, hvorimod catalansk og baskisk er rene minoritetssprog i Frankrig. Tilsvarende er finsk et minoritetssprog i Sverige, hvor det ligesom samisk kun i enkelte nordlige kommuner er ligestillet med svensk; men i Finland har svensk, skønt det kun er modersmål for omkring 5 % af befolkningen, af historiske grunde status som nationalsprog ved siden af finsk.

Minoritetssprog uden officielt anerkendte regionale rettigheder anvendes typisk kun i uformelle sammenhænge, fx inden for familien, eller i sammenhænge, hvor kultur, etnicitet eller religion spiller en væsentlig rolle. Uden for Europa findes der tusinder af minoritetssprog, hvoraf et stort antal kun er talesprog (sådanne ikke-skriftfæstede sprog omtales ofte fejlagtigt som dialekter); disse er særlig udsat for at forsvinde (såkaldt sprogdød).