Minimalflade, (1. led af lat. minimus 'mindst'), i matematik en flade i rummet, som på tilpas små stykker udspænder det mindst mulige areal i randkurven for stykket; fysisk set svarer dette til, at fladen følger formen af sæbehinden, der udspændes i randkurven for stykket, hvis denne udformes som en ståltrådskurve og dyppes i sæbevand. Egenskaben kan udtrykkes, ved at middelkrumningen af fladen overalt er 0, jf. differentialgeometri.
Dette blev bevist af J.B. Meusnier (1754-93) i 1776, hvorved han kunne vise, at en vindelflade er en minimalflade. Studiet af minimalflader blev indledt af L. Euler i 1740'erne, og de har lige siden fascineret matematikere. Understøttet af computerstudier opdagedes ca. 1985 en ny minimalflade.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.