Mimosefamilien. Øverst: Slægten Inga, der er udbredt i Sydamerika, har lange, trådfine støvtråde, som giver blomsterne deres pensellignende udseende. I midten: Albizia julibrizzin (Silk Tree) stammer fra Vestasien og er plantet i store dele af Sydengland, Mellem- og Sydeuropa pga. blomsternes lange, røde støvbærere. Nederst: Acacia er familiens største slægt; som A. arabica, der ses her, har mange arter frugter, som udvikler sig til ledbælge, hvis afsnit spredes enkeltvis, mens randsømmen sidder tilbage.

.

Mimosefamilien, Mimosaceae,ifølge tidligere systematik selvstændig familie af bælgplanter, men anses i dag som en underfamilie, Mimosoideae, i ærteblomstfamilien. Den omfatter over 3000 arter, der næsten udelukkende er udbredt i troperne. Det er overvejende træer og buske med som regel dobbelt sammensatte blade, som hos nogle grupper fra tørre egne er omdannet til fyllodier. Fodfligene er hos nogle omdannet til torne. De enkelte blomster er små, men da de er samlet i tætte hoveder eller aks, der igen samles i større stande, bliver de meget iøjnefaldende. Blomsterne er regelmæssige med fire eller fem bæger- og kronblade, mens støvbærernes antal kan være meget stort. De farvede støvbærere er ofte meget længere end kronen og således med til at give blomsterstanden dens gule eller røde farve. Frugten er en bælg, der hos nogle slægter kan opnå en betydelig størrelse.

Til underfamilien hører bl.a. slægterne Acacia (akacie) med ca.1000 arter, Entada med 30 arter, Inga med 350 arter, Mimosa (mimose) med ca. 450 arter og Albizia med 150 arter. Af andre slægter kan nævnes Parkia, der har blomsterne siddende i store kugleformede stande på lange blomsterskafter; de bestøves af flagermus. De ligeledes store bælge er en almindelig grøntsag i SØ-Asien. Se også dækfrøede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig