Milliaresion, (gr., afledn. af lat. mille 'tusinde'), byzantinsk sølvmønt, præget 720-1092. Mønten havde oprindelig en vægt på 2-3 g og en finhed på 96%. Vægten faldt efterhånden til 1,4 g, og finheden til 70%. Milliaresia træffes undertiden som fundmønter fra nordisk vikingetid. Se også Det Byzantinske Rige (møntvæsen).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.