Miljøgeokemi, gren af geokemien, der beskæftiger sig med ændringer i det naturlige kemiske miljø forårsaget af menneskets virksomhed. En vigtig del er studiet af naturtilstanden af hydrosfæren, atmosfæren, biosfæren og lithosfæren, dvs. disses kemiske sammensætning og de naturlige geokemiske kredsløb af fx fosfor, kuldioxid (se kulstofkredsløbet), nitrogen (se kvælstofkredsløbet), svovl og vand. Derved skabes et grundlag for vurdering af de ændringer i det kemiske miljø, der skyldes industri, minedrift, energiproduktion, landbrug, trafik mv. Denne viden anvendes til sporing af forureningsveje og til tilrettelæggelse af overvågningsprocedurer for følgerne af sur nedbør, gødskning, deponering af affald og anden menneskelig påvirkning. Der er tale om tværfaglige aktiviteter, som involverer kemikere, geologer, pedologer, økologer, jurister m.m. Specielle grene er geomedicin, der studerer sammenhængen mellem det naturlige kemiske miljø og forekomsten af sygdomme, og biogeokemi, der studerer grundstoffernes kredsløb i biosfæren.