Militærpsykologi, anvendelse af psykologisk teori, metode og forskningsresultater i militæret. Militærpsykologi er ikke en selvstændig disciplin, men er i lighed med fx skolepsykologi defineret ved sit anvendelsesområde. Militærpsykologiens formål er at bidrage til, at forsvaret til enhver tid er en effektiv og velfungerende institution, ved at undersøge og optimere forhold vedrørende det specielle felt, som soldater fungerer i.

Militærpsykologien fik sit gennembrud under 1. Verdenskrig, da USA fra at have en lille hvervet hær med kort varsel skulle uddanne tusindvis af soldater. Hovedopgaven var at fravælge uegnede samt at identificere personer, der havde behov for særlig uddannelse. Under 2. Verdenskrig fik militærpsykologien igen et løft. Udvælgelsen blev yderligere udviklet, og socialpsykologisk forskning iværksattes med henblik på at belyse forhold vedrørende gruppesammenhold, ledelsesformer, kampmoral mv. I efterkrigstiden blev andre områder centrale arbejdsopgaver for militærpsykologer: Træning og uddannelse, menneske-maskine-samspil, stress- og belastningspsykologi, kriseintervention mv.

Militærpsykologien i Danmark

Militærpsykologien i Danmark kendes fra 1918, da Københavns Universitet bistod med udvælgelse af militærpiloter. I 1952 etableredes militærpsykologisk arbejdsgruppe, og som en fortsættelse heraf oprettedes i 1958 Militærpsykologisk Tjeneste, der fra 1980 indgik i Forsvarets Center for Lederskab under betegnelsen Psykologisk Afdeling. I 2011 flyttede Militærpsykologisk Afdeling fra Forsvarets Sundhedstjeneste til Veterancentret.

Fra i begyndelsen at være koncentreret om udvælgelse og undersøgelser har militærpsykologerne siden rådgivet forsvaret bredt inden for alle militærpsykologiens områder; i særdeleshed:

Selektionsopgaver med udvælgelse til officersskoler og specialfunktioner, hvor der anvendes kombinationer af testning og psykologisk interview.

Socialpsykologiske undersøgelser, der følger tilstanden i forsvaret. Opdages problemer, fx vedrørende ledelsesforhold, kan afdelingen yde konsulentbistand med henblik på justering og forbedring.

Krisepsykologisk intervention og -bistand er fra 1990'erne vokset stærkt som følge af det stigende internationale engagement, bl.a. ved udsendelse i FN-missioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig