Den kolde krig, som var en realitet i slutningen af 1940'erne, indledte et teknologisk kapløb mellem Øst og Vest. Under Koreakrigen 1950-53 udkæmpedes det første luftslag mellem jetfly, fra vestlig side med fly som de amerikanske Lockheed F-80 Shooting Star og North American F-86 Sabre, fra østlig side de sovjetisk konstruerede MiG-15 og MiG-17. I begyndelsen var de sovjetiske fly de amerikanske overlegne, men da amerikanerne efterhånden introducerede flyradar, luft-til-luft-missiler og bedre uddannelse af deres piloter, fik de amerikanske fly store fordele under luftkamp.

Ud over de to supermagter producerede også andre nationer militærfly under den kolde krig. Frankrig således Mirage III, som blev anvendt under krigene i Mellemøsten, og i 1960'erne byggede Storbritannien, Vesttyskland og Italien i fællesskab et jagerfly, Panavia Tornado, der kunne løse såvel luft-til-luft- som luft-til-jord-opgaver og dermed blev et af de første flererolle-fly (multirôle). Også Sverige har produceret avancerede kampfly, fx Draken, der bl.a. blev anvendt af det danske flyvevåben, samt Viggen og Gripen.

I 1970'erne gennemførtes "århundredets våbenhandel", da en række NATO-lande, heriblandt Danmark, anskaffede det amerikanske General Dynamics F-16 Fighting Falcon, som stadig er et af verdens bedste kampfly og udgjorde kernen i det danske luftforsvar frem til midten af 2020'erne.

Udviklingen af militærfly går meget hurtigt, idet der til stadighed tilføres ny og avanceret teknologi. Det nyeste skud på stammen er det amerikanske Lockheed Martin F-117 Night Hawk, som er et stealth-fly, hvilket betyder, at flyet er usynligt på radar og dermed mindre sårbart over for fjendtlige luftforsvarsmissiler.

Erfaringerne fra bl.a. Golfkrigen i 1991 og NATOs operationer på Balkan i 1999, hvor flystyrker viste deres kampafgørende egenskaber, har forstærket udviklingen af nye kampfly og våben, så indsættelse medfører så få skader og tab som muligt på egne styrker samt på ikke-kampdeltagende personel mv. Styrkelse af våbennøjagtigheden reducerer tillige mængden af våben, der er nødvendig for at nedkæmpe det enkelte mål. GPS udnyttes til at øge våbennøjagtigheden samt forbedre navigationen under alle vejr- og lysforhold. Ved brug af GPS reduceres unøjagtigheden til under 15 m, hvilket er en betydelig forbedring i forhold til tidligere systemer. Udviklingen af laser- og tv-styrede våben giver visuel målfatning og øger våbennøjagtigheden og målsikkerheden yderligere.

En afgørende faktor i nye fly er deres rækkevidde, således at de med eller uden lufttankning kan afsendes fra flyvepladser eller hangarskibe fjernt fra den egentlige kampplads. Fly og våben udvikles endvidere, så våben kan affyres uden for rækkevidde af fjendtligt luftforsvar.

Nye fly som de amerikanske multirollefly F-117 Night Hawk og F-22 Raptor samt bombeflyet B-2 Spirit er udviklet, så de giver en meget lille radarrefleksion og dermed ikke let eller slet ikke kan spores af radarer; se stealth-teknologi.

Udviklingen går desuden stærkt i retning af anvendelse af mindre ubemandede fly, (kaldet UAV (Unmanned Aerial Vehicle) eller droner), bl.a. til rekognoscering samt fremføring af våben.

Nyudviklingen af kampfly er yderst kostbar, så tendensen går i retning af meget store multinationale projekter som Eurofighter og Joint Strike Fighter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig