migrationslitteratur

Artikelstart

Migrationslitteratur, litteratur skrevet af forfattere, der som en central erfaring har migrationen fra en kultur til en anden. Begrebet er siden årtusindeskiftet stadig hyppigere dukket op i litteraturkritik og forskning; det delvis erstatter delvis supplerer begrebet postkolonial litteratur.

Migrationslitteraturen er funderet i det grundlæggende vilkår, at enkeltindivider og befolkningsgrupper flytter sig, og det med endnu større hyppighed og rækkevidde i en verden som siden midten af det 1900-tallet har været præget af en voldsom ekspansion i transport- og kommunikationssektorerne.

Den problematiserer det generelt national-identiske og sætter fokus på rejsen som manifestation af foranderlighedens princip som en væsentlig del af ”den globale landsby.”

Blandt migrationslitteraturens forfattere kan fx nævnes: Salman Rushdie, Zadie Smith, Timothy Mo, Hanif Kureishi og Kazuo Ishiguro, der som første eller anden generations indvandrere til Europa har beskrevet såvel deres oprindelige hjemlandes kulturer som mødet med det nye land.

Desuden kan nævnes fx Milan Kundera og Winfried Georg Sebald, hvis migrationserfaring udspiller sig inden for Europas grænser.

Se også eksillitteratur og diaspora-forfattere.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig