migration (geologisk begreb)

Artikelstart

Migration, vandring, flytning, inden for geologi den proces, hvorved olie og gas bevæger sig opad fra en kildebjergart til en fælde eller evt. går tabt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet migration kommer af latin migratio, af migrare 'vandre, flytte'.

Ved indsynkning af jordskorpen vil kildebjergarten blive begravet dybere og dybere, hvorved temperaturen stiger, og først olie, siden gas frigøres. Da olie og gas har lavere massefylde end det vand, der ellers fylder porøse bjergarters porer, migrerer de opad, indtil de når overfladen eller standses af uigennemtrængelige geologiske lag, som danner en fælde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig