Midtlamel, i plantecellevægge den først dannede del af cellevæggen mellem to datterceller, fremkommet efter en celledeling. Midtlamellen består udelukkende af matrixstoffer, overvejende pektinstoffer, og ligger mellem de to cellers plasmamembraner. Senere danner hver af dattercellerne deres egen primærvæg, som foruden matrixstoffer indeholder cellulosemikrofibriller. Midtlamellen kommer herved til at virke som en sammenkittende substans, der forbinder primærvæggene. Hvis midtlamellen opløses, falder cellerne fra hinanden, hvilket er karakteristisk for overmodne, melede frugter.
midtlamel
Midtlamel. Skematisk fremstilling af tykke plantecellevægges lagdelte struktur. I primærvæggen, der er ældst, er cellulosemikrofibrillerne krydslejrede. Den efterfølgende sekundærvæg består oftest af tre lag, hvor fibrillerne i midterste lag, S2, danner en meget stejl spiral. I lagene S1 og S3 er hældningen meget mindre. Cellerne holdes sammen af midtlamellen. Cellulosemikrofibrillerne kan ses i elektronmikroskop. De er opbygget af mange cellulosemolekyler, der hver består af en lang kæde af cellobiose, der igen er opbygget af to glukosemolekyler. I visse områder, kaldet miceller (som ikke må forveksles med miceller dannet af fosfolipider), ligger cellulosemolekylerne tæt ordnede. I lysmikroskop kan man undertiden se bundter af mikrofibriller i cellevæggen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.