Artikelstart
Middelalderen - billedkunst og arkitektur, I Sydeuropa kan middelalderens begyndelse sættes i sammenhæng med den gradvise udtynding af klassiske elementer i kunsten omkring midten af 500-tallet.
I tiden herefter nedtonedes de karakteristiske klassiske træk som mere eller mindre illusionistisk perspektivisk gengivelse, tredimensionelle, skulpturelle kvaliteter, slagskygger, indtryk af naturlig bevægelse og detaljerigdom i gengivelse af mennesker, dyr, planter m.m. I stedet opdyrkedes en fladekunst næsten uden skildring af rumlig dybde.
I det nordlige Europa satte middelalderens formsprog ind med den sene merovingiske eller tidlige karolingiske kunst i 700-tallet, og man kan dermed knytte vikingetiden i Norden til den tidlige middelalder.
Periodens kunst og arkitektur behandles i artikler om bl.a. Det Byzantinske Rige, merovingerne, karolingisk kunst, ottonsk kunst, romansk kunst, gotisk billedkunst og gotisk arkitektur.
Læs mere om middelalderen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.