Meter. Den danske kopi af den internationale prototype for længde, platinmeteren, som indtil midt i 1980'erne var den officielle enhed for længde i Danmark. Prototypen består af platin med 10% iridium i en H-formet stav, som gør den særlig mekanisk og termisk stabil. Ved enderne er der to polerede flader med hver en streg, og det er afstanden mellem de to streger, der er én meter. Udsnittet th. viser den ene polerede flade. Opmærkningen blev udført af det schweiziske firma SIP.

.

Meter. I midten af 1980'erne blev det besluttet at benytte den meget præcise bølgelængde af laserlys fra en jod-stabiliseret helium-neon-laser til at definere meteren. Her ses to laseropstillinger, som er danske primærnormaler for længde. Fotografi fra 1995.

.

Meter er grundenheden for længde i det internationale enhedssystem SI-systemet. Indtil slutningen af 1700-tallet var enheder for længde (fod, alen osv.) defineret ved målestokke. De var normalt fremstillet af metal, og hvert land havde sine egne prototyper, der ofte afveg måleligt fra andre landes.

Faktaboks

Etymologi
Ordet meter kommer af græsk metron 'mål'.

I 1790 fremlagde den franske politiker C.M. de Talleyrand-Périgord i Nationalforsamlingen et forslag om at definere et længdemål på basis af en uforanderlig størrelse, og valget faldt på afstanden mellem Jordens nordpol og ækvator målt langs den meridian, der går gennem Paris. I 1792-1797 gennemførtes en udmåling af afstanden mellem Dunkerque og Barcelona, der ligger på denne meridian. Ud fra kendskabet til den geografiske bredde af de to endepunkter kunne hele jordkvadrantens længde beregnes, og meteren blev defineret som en timilliontedel af denne afstand.

Bag dette lå en radikal nytænkning, idet enheden for en fysisk størrelse nu for første gang var defineret på en entydig måde. Til praktisk brug blev der fremstillet en prototype af platin, som blev opbevaret i det franske nationalarkiv, og 16 marmorblokke med indgraverede meterinddelinger blev opsat forskellige steder i Paris for at vænne befolkningen til det nye mål.

Internationalt vandt meteren kun langsomt terræn. I 1875 etableredes Meterkonventionen, og til de 20 lande, heriblandt Danmark, der herefter tilsluttede sig konventionen, blev der fremstillet kopier af den internationale prototype i Paris. Denne arkivmeter, fremstillet af 90 % platin og 10 % iridium, fungerede i de næste 71 år som definition på meteren, der dermed i praksis var frigjort fra forbindelsen til jordkvadranten.

I midten af 1900-tallet var optiske teknikker blevet så nøjagtige, at lysbølgelængder kunne udmåles med større relativ nøjagtighed end den, hvormed man kunne aflæse inddelingerne på platinmeteren. I 1960-1983 var meteren defineret som 1.650.763,73 bølgelængder af det orange lys, der udsendes fra en spektrallampe med krypton-86-atomer, svarende til en 50 gange forbedret nøjagtighed i forhold til platinmeteren.

Indførelsen af kryptondefinitionen faldt sammen med opfindelsen af laseren, og mindre end 20 år senere kunne man fremstille lasere, hvis bølgelængde var så stabil, at det endnu en gang var nøjagtigheden af meterdefinitionen, der begrænsede målenøjagtigheden. Fra 1983 er meteren defineret som den afstand, lyset bevæger sig i det tomme rum på 1/299.792.458 s.

Meteren realiseres i laboratoriet ved en helium-neon-laser, hvis frekvens er stabiliseret til en absorptionslinje i jodmolekylet. Frekvensen for en sådan laser er udmålt med en relativ nøjagtighed på ca. 10-11, og bølgelængden udtrykt i meter findes ved at dividere frekvensen op i den definitionsmæssigt fastlagte lyshastighed c = 299.792.458 m/s. Praktiske længdemålinger kan udføres med direkte reference til denne meterdefinition ved interferometri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig