Metallicfarve, (1. led eng. metallic 'metallisk, metalagtig'), polykromatmaling, metallisk skinnende malebehandling, der normalt består af en grundfarve med farvepigmenter iblandet metalglinsende, skælformede pigmenter og derover en klar, beskyttende toplak. Pigmenternes orientering gør, at farven fremtræder forskelligt afhængigt af betragtningsvinklen.