metalglas

Metalglas, metal uden krystallinsk opbygning, dvs. et amorft metal, der er fremkommet ved hurtig nedkøling af en smeltet legering (jf. amorfe stoffer). Den amorfe struktur giver metalglasset stor mekanisk styrke og korrosionsbestandighed. Magnetisk metalglas er velegnet til transformatorer. Metalglas kan bearbejdes ved temperaturer på kun nogle få hundrede °C, mens man skal op over 1000 °C for at bearbejde almindeligt metal.

Det første metalglas, en Au-Si-legering, blev fremstillet omkring 1960. Der var tale om afkølingshastigheder på op til en million °C/s, og det var ikke muligt at fremstille materialerne tykkere end få mikrometer. Det begrænsede i høj grad mulighederne for kommercielle anvendelser. Problemet blev gradvist løst med fremkomsten af multikomponentlegeringer, som kan danne metalglas selv ved relativt langsom nedkøling af det smeltede materiale. Den nødvendige kølehastighed er mindre end 100 °C/s for La-Al-Cu-Ni-legeringer og helt nede på 1 °C/s for visse zirconiumlegeringer. Metalglas med sammensætningen (Zr₃Ti)_0,55(Cu₅Ni₄)_0,225Be_0,225, kaldet Vitreloy 1 (V1), er meget benyttet.

Metalglas kan i dag fremstilles med tykkelse på op til 10 cm (eng. bulk metallic glass). Indtil nu har industrielle anvendelser været begrænset til kostbare produkter som brillestel, sportsudstyr (fx golfkøller) og mikromekaniske komponenter, men der forskes verden over for at skaffe mere viden om metalglas som potentielt konstruktionsmateriale.