meson

Artikelstart

Meson, (af meso- og -on), oprindelig elementarpartikel med en masse, der ligger imellem elektronens og protonens. Nu betegner mesoner sammen med baryoner klassen af elementarpartikler, der påvirkes af de stærke kernekræfter (hadroner). Mesoner er "kraftpartikler" (se bosoner) med heltalligt spin, mens baryoner er "stofpartikler" (se fermioner) med halvtalligt spin.

Der kendes ca. 130 mesoner (1997); ingen af dem er stabile, og langt de fleste henfalder via de stærke kernekræfter og lever derfor uhyre kort tid (ca. 10-23 s). Kun ca. 20 henfalder via de svage kernekræfter og lever mange gange længere (10-12-10-8 s). Pioner og K-mesoner lever endda så længe, at de kan nå at flyve mange meter, før de henfalder; de kan opsamles i partikelstråler til brug i eksperimenter. De lette mesoner henfalder kun på få måder, mens visse tunge mesoner kan henfalde på over 100 måder.

Mesoner dannes, når den kosmiske stråling rammer atomer i den øvre atmosfære, eller når partikler i en accelerator rammer andre partikler. Mesoner indgår ikke direkte i stoffets opbygning, men danner kraftfelter for de stærke kernekræfter, som binder protoner og neutroner sammen i en atomkerne. Den letteste meson, pionen, og dens masse blev ligefrem forudsagt i 1935 af H. Yukawa på basis af kernekræfternes rækkevidde.

Mesoner er opbygget af en kvark og en antikvark. Den positive pion således af en up-kvark og en anti-down-kvark. Kvarkerne holdes sammen af gluoner i en lille "mesonboble" omtrent på størrelse med en proton, dvs. med en diameter på ca. 10-15 m.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig