Mesolitikum er det sidste afsnit af den ældre stenalder, der varede fra istidens ophør frem til landbrugets indførelse, i Danmark perioden ca. 9600-4000 f.Kr. Denne fase i Danmarks præhistorie var præget af betydelige miljøændringer, menneskelig tilpasning og fremkomsten af innovative teknologier og sociale strukturer. Det danske mesolitikum omfatter kulturerne Maglemose, Kongemose og Ertebølle.
mesolitikum
Mesolitikum.
Dette prægtige våben, en spidskølle af elgtak med skafthul, har en udsmykning, der er karakteristisk for den mesolitiske kunst i Danmark. Langsgående frynseornamenter og rækker af trekanter dækker næsten hele fladen. Det stammer fra Uggerløse på Midtsjælland og kan dateres til den sene del af Maglemose-kulturen, ca. 7000 f.Kr.
Miljøet
I den mesolitiske periode gennemgik miljøet i Nordeuropa dramatiske forandringer, da gletsjerne fra den sidste istid trak sig tilbage og gav plads til et mere tempereret klima. Dette skift havde en dybtgående indvirkning på landskabet og førte til dannelsen af skove, søer og kystområder, der var rige på ressourcer.
Afgørende for den mesolitiske periode er genbevoksningen efter istidenDa store skove bredte sig igen i Danmark og med dem dyr som elge, kronhjorte og vildsvin. Disse ændringer påvirkede i høj grad livsstilen for de mennesker, der boede i regionen, da deres byttespektrum tilpassede sig nu til jagt i skoven.
Flere vandområder førte også til en forøgelse af relevansen af fiskeri. Fisk og marine ressourcer blev til en afgørende del af deres kost, og der er tegn på avancerede fisketeknikker og brug af forskellige redskaber som harpuner, net og fiskesgærder.
Redskaber
Et af de mest bemærkelsesværdige aspekter ved den mesolitiske periode i Danmark er udviklingen af avancerede redskabsteknologier. Mesolitiske menneske skabte en bred vifte af redskaber af ben, gevir og sten. Mikrolitter, små og fint forarbejdede stenredskaber, spillede en vigtig rolle i deres værktøjskasse. Mikrolitter er små, for det meste geometriske, pilespidser lavet af flintflækker og -afslag.
Huse og hytter
Konstruktionen af mesolitiske hytter, som beskrevet tidligere, markerede et skift mod mere faste boformer. Disse hytter blev typisk bygget af træstolper, dyrehuder og andre naturlige materialer, hvilket afspejler en grad af permanens, som ikke var til stede i den forudgående palæolitiske æra i Danmark.
Mesolitisk kunst
To vigtige områder for mesolitisk kunst i Europa er Spanien og Sydskandinavien. I Spanien findes på klippevægge indridsninger af dyr, der synes at fortsætte den palæolitiske kunsts stil. I Sydspanien kendes klippemalerier med anden stil og motivvalg med bl.a. rækker af bueskytter og dansende kvinder. Mesolitisk kunst i Sydskandinavien optræder på blandt andet økser og lange stave af hjortetak, benspyd, benknive, flintknolde, ravhængesmykker samt årer af træ. Der ses oftest geometriske og lineære ornamenter som romber, timeglasformede mønstre, vinkler, stregbundter, skakbrætmønstre og netmønstre. Kun sjældent optræder egentlige figurmotiver, fx mennesker på en urokseknogle fra Rymarksgård og på en takøkse fra Jordløse, begge Sjælland, eller hjorte på en takøkse fra Ystad, Skåne. Plastisk kunst kendes fra en række smukt udskårne ravfigurer, antagelig amuletter; bjørne er almindeligst, men også elg og fugl kendes.
Forholdet til Neolitikum
Den mesolitiske periode i Danmark lagde grunden til den efterfølgende neolitiske periode, hvor landbrug og dyrehold blev udbredt. Den markerede en overgang fra nomadiske jæger-samler-samfund til mere bofaste samfund med en stadig mere kompleks social struktur. Nye undersøgelser viser, at Ertebøllekulturen integrerede allerede flere 'neolitiske' elementer i deres samfund (f.eks. mælk eller husdyr) før indførelsen af agerbrug.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.