menorah

Menorah, syvarmet olielampe, som var opstillet i ørkenhelligdommen (2.Mos. 25,31-40) og i Jerusalems tempel.

Faktaboks

etymologi:
Ordet menorah er hebraisk 'lysestage'.

Ifølge 1.Kong. 7,49 var der ti lysestager i Salomons tempel, men i det genopbyggede tempel efter det babyloniske eksil var der kun en. Stagen var mellem det bytte, som kejser Titus førte med til Rom efter sejren i 70 e.Kr. Menorah har siden antikken været et jødisk symbol, og i dag er den staten Israels officielle symbol. Betegnelsen menorah bruges også om den ottearmede hanukkah-stage.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig