meldrøjer

Meldrøjer på dyrket rug. Der kendes eksempler på meldrøjerepidemier, bl.a. under hungerperioder i middelalderen, hvor beboerne i landsbyer, hvis marker var inficerede, blev forgiftet. Den sidste danske epidemi var i 1892.

.

Meldrøjer, svampesygdom hos korn og græsser forårsaget af Claviceps purpurea. På frøets plads udvikles et hornformet, mørkt legeme, sklerotie (Secale cornutum eller meldrøjer), som er svampens hvilelegeme.

Sklerotierne indeholder stoffer, der er meget giftige for mennesker og dyr (se secalealkaloider), bl.a. ved at forårsage ergotisme (eller hellig ild), der giver fra kildrende fornemmelser ("kriblesyge") til følelsesløshed og koldbrand i lemmer, samt hjerneskader, alt afhængigt af især den indtagne mængde.

Af kornarterne er især rug og hybridrug modtagelige, og blandt vilde planter især kæmpesvingel. Angreb ses især i år med køligt og fugtigt vejr under blomstringen, hvor blomsterne holder sig længe åbne og derfor er modtagelige. Der er ingen effektive kemiske bekæmpelsesmetoder, men sund udsæd uden sklerotier reducerer ligesom sædskifte angrebet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig