melanesiske sprog

Melanesiske sprog, i bred forstand samlebetegnelsen for alle sprog i den melanesiske del af Oceanien. Sprogene tilhører flere forskellige sprogætter. I snævrere forstand bliver betegnelsen brugt alene om de austronesiske sprog i området. Melanesien er hjemsted for op mod en femtedel af Jordens sprog; de fleste tales dog af ganske få.

Karakteristiske træk ved visse melanesiske sprog er kønsbestemte eller sociale forskelle i sprogbrug. Ændringer i ordforråd pga. tabu spiller ligeledes en stor rolle. Verberne, hvoraf en undergruppe betydningsmæssigt svarer til adjektiver i vestlige sprog, har i nogle melanesiske sprog både præfikser og suffikser til angivelse af bl.a. transitivitet og aspekt; i andre er verbets form konstant.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig