Orange vægmejer (Opilio canestrinii)
Orange vægmejer (Opilio canestrinii). Af /Biofoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

mejere

Mejere
Gaffelmejeren (Dicranopalpus ramosus) er en af Danmark største mejere. Den kan blive 5-6 mm lang med et benspænd på ca. 50 mm. Gaffelmejeren ses hovedsagelig fra sidst på sommeren til langt hen på efteråret.
Mejere
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Mejere er en orden af oftest meget langbenede arachnider (spindlere), hvis for- og bagkrop er smeltet sammen. De kaldes ofte fejlagtigt for stankelben. Der kendes over 6.600 arter, hvoraf ca. 20 er fundet i Danmark.

Faktaboks

Etymologi

Navnet hentyder til de lange andet par bens "mejende" bevægelser, jævnfør deres engelske navn, harvestmen.

Også kendt som

Opiliones

Udseende

Hornmejer (Phalangium opilio).

.

Den sammensmeltede for- og bagkrop er 1-22 mm lang og er som regel ægformet. Forkroppen bærer forrest et par klosaksformede chelicerer, fulgt af et par pedipalper og fire par ben. Benene kan være meget lange, op til 16 cm hos en brasiliansk art. Andet par er som regel længst og bruges som antenner. Desuden er der et par simple øjne, der oftest sidder på en forhøjning midt på forkroppens rygside, samt udførselsgange fra et par kirtler, som producerer forsvarsstoffer, bl.a. benzokinoner (se kinon). Bagkroppen er tydeligt leddelt og bærer forrest på bugsiden kønsåbningen, der hos hunnen er forlænget med et læggerør, hos hannen med en penis, hvilket er næsten enestående blandt arachnider. Respirationen varetages af et trakésystem.

Udbredelse og levevis

Mejere har ofte røde "knopper" på benene. Knopperne er larvestadiet af en mide (Leptus phalangii), der snylter på mejeren.

.

Mejere findes i alle verdensdele og klimabælter. De lever overvejende af små insekter o.l., men nogle kan også æde planteføde. Til forsvar bruges kirtlerne på forkroppen, eller et ben kastes af og forvirrer angriberen ved stadig at bevæge sig. Efter parringen lægger hunnen æg; de nyklækkede unger ligner miniatureudgaver af de voksne og gennemgår seks eller flere hudskifter, før de når kønsmodenhed. Næsten alle danske mejere er enårige, men nogle udenlandske arter kan blive op til ni år gamle.

Inddeling

Mejerne inddeles i to underordner: Cyphopalpatores og Laniatores.

  • Hos Laniatores er pedipalperne bevæbnet med torne og bruges ved byttefangst; til denne gruppe hører bl.a. nogle bizart udseende tropiske former.
  • Hos Cyphopalpatores, hvortil alle danske arter hører, er pedipalperne mere benlignende.

15 af de danske arter hører til familien Phalangiidae, som er karakteriseret ved meget lange ben, hvis yderste led er underinddelt i talrige småled. Hertil hører bl.a. hornmejer (Phalangium opilio), hvor hannens chelicerer er udstyret med spidse udvækster, stor skovmejer (Mitopus morio), der som den eneste mejer også findes på Grønland, samt orange vægmejer (Opilio canestrinii), der først blev fundet i Danmark i 1985, men nu er en af vores almindeligste arter. I 2007 dukkede også gaffelmejer (Dicranopalpus ramosus) op i Danmark, og den har sidst spredt sig til store dele af landet, især til de større byer.

Østlig dødningehovedmejer (Nemastoma lugubre), som hører til familien af dødningehovedmejere (Nemastomatidae), er kulsort med to hvide pletter og har relativt korte ben.

Sneglemejer (Trogulus tricarinatus) repræsenterer den tredje og sidste danske mejerfamilie, fladmejerne (Trogulidae). Den er flad, kortbenet, camoufleret med et lag jordpartikler og lever af snegle.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig