Mehri er det største sprog inden for den nutidige sydarabiske sproggruppe. Det tales af ca. 130.000 mennesker i det østlige Yemen og i den bjergrige Dhofar-provins i det vestlige Oman. Dertil kommer ca. 40.000 immigranter i Saudi-Arabien og Kuwait.

Mehri har ingen officiel status og ingen skriftlig tradition. Som skriftsprog anvendes arabisk. De sydarabiske sprog er dog ikke varianter af arabisk; deres navn sigter til den geografiske udbredelse på den sydlige del af Den Arabiske Halvø.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig